Snobrød (bagt med lidt snyd)

½ pakke gær 

5 dl vand

10 g psyllium frøskaller (evt fiberhusk)

½ dl olivenolie

Salt efter smag

300 g rismel

150 g boghvedemel

150 g majstivelse 

1 tsk stødt koriander 


Sådan gør du

Først en advarsel - jeg snyder lidt i denne opskrift. Dels fordi glutenfrit bagværk tager længere end meget andet bagværk, men også fordi børn tit kan have svært ved at sidde ved bålet i sååå lang tid. Så de bliver forbagt i ovnen, og så på bålet. Til gengæld bliver de drøn gode. 

Bland vand og gær til gæren er opløst. 

Hæld psyllium frøskaller og olie i, Rør rundt. 

Bland de tørre ingredienser og tilsæt. 

Dejen røres grundigt på en røremaskine ca 10 min. 

Lad dejen hæve overdækket en times tid et lunt sted. 

Formes til 6-8 flutes (brug lidt mel når du former dem med hænderne, dejen er klistret). 

Bages i ovnen 175° ca 18-20 min, til de er let lysebrune.  


Tages ud, skær den ene ende af med en skarp kniv. Sæt pind i brødet og over bålet med det. Bages over ilden ca 15-20 min